Ja, vi er danske spejdere,
og løftet som blev givet
en vårdag brusende og fri
står på vor pande skrevet:
For Gud for konge og fædreland.
Hvor end dig livet stiller,
vær rede, når det gælder,
med hjerte, hu og hånd.

Vær rede! Hør den stormens il,
som gennem verden skrider,
hold spændt din streng,
hold blank din pil –
nu er det brydningstider!
Nu knytter vi vort broderbånd
i venskab og i gammen,
nu smeder vi det sammen
om hele Danmarks land.

Flagsangen

Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag
med dugen hvid og rød!
og vidn vor sag er Danmarks sag!
vi vil ej savnes på den dag,
da terningen om liv og død
skal rulle i dets skød!

Vaj højt, vort mærke, fra din stang
i solskin, regn og vind!
flyv lystig gennem skov og vang,
ombrust af glade stemmers klang;
men væk og alvor i vort sind!
vi os til manddom ind!

Kære Far i høje himmel,

hør mit hjertes stille bøn:
Hvor jeg er i verdens vrimmel,
lad mig færdes som din søn.
Lad mig leve dig til ære,
hædre Danmark, far og mor,
andre folk til nytte være,
lyde spejderlovens ord.